Verdens bedste hyldeblomst saft
Der er ikke noget som frisk hjemmelavet hyldeblomstsaft.
( Se også opskriften uden sukker til Diabetes eller andre der ikke ønsker skukker i saften )
Vi elsker selv at lave det og her får du vores bedste bud på opskriften til vernens bedste Hyldeblomstsaft.
Ingredienser:
30 skærme hyldeblomster ( Gerne plukket i solskind, da der er mest saft i blomsterne )
2 økologiske citroner
2 L kogende vand
1,5 kg Sukker
50 g Citronsyre ( 1,5 brev )
1 spsk atamon ( kan undlades )
Sådan gør du:
Klip alle stilke og stængler af hyldeblomst skærmene ( Der må absolut ikke være blade med i blandingen )
Riv det gule af citronerne og skør det hvide kød fra. Skær herefter citronerne i rigtig tynde skiver.
Kog vandet.
Læg nu citronerne oven på alle hyldeblomst skærmene og hæld det kogende vand hen over det.
Kom Citronsyre og sukker i og rør til det hele er opløst.
Når blandingen er afkølet til håndvarm kommes en spsk atamon i for holdbarheden.
Nu skal du dække skålen til og stille den på køl i 3 dage.
Sigt derefter saften fra og kom den i atamon skyllede flasker.
Blandingsforhold er relativ.
Vi kan bedst lide det med en blanding der hedder 1:4
Tips:
Du kan fryse 3 dl. i en plast sodavandsflaske så passer det til en kande saft og du forlænger yderligere holdbarheden.