Chia frø er det nye sort. Men det er et fantastisk frø til dit rugbrød.
Det giver en lækker svampet krumme. Det eneste man skal tænke på er at dejen ikke må være for tør. Da chiafrøet suger en masse væske til sig.
Chiarugbrød er nemt at lave og tager ikke som andre hjemmebagte rugbrød, flere dage at lave. Fra start til slut tager det ikke længere end 3-4 timer + afkøling at bage lækre hjemmebagte Chiarugbrød.
Denne opskrift er til 2 brød.
Chia Rugbrød er et lækker svampet rugbrød
Ingredienser :
600 g. Rugmel
120 g hvedemel
1 spsk brændt maltmel
1 spsk groft salt
3 spsk surdejspulver eller 3 spsk rigtig surdej
1 brev tørgær (11g) eller 50g frisk gær
1 dl Chia frø
250 g knækkede rugkerner
100 g solsikkekerner
50 g blåbirkes
50 g sesamfrø
100 g græskarkerner
25 g. Hørfrø
11 - 12 dl vand
Fremgangsmåde:
Mix alle de tørre ting sammen og tilsæt vand.
Rør det i en røremaskine i 5 Min. Det skal være som en tyk grød.
Smør rugbrødsformene og fordel dejen ligeligt i formene.
Lad det hæve i 2-3 timer i ovnen. Eller (Til det når kanten)
Bag ved 175 grader i 90 min.
Tag brødet ud og lad der køle helt af. 4-5 timer