Lars rugbrød

"Rugbrød er ikke bare rugbrød. Rugbrød er karakteristisk smag, konsistens, udseende og holdbarhed i en skive"

Det skal du bruge:

800 g Evolo Fuldkornsmel af rug 

150 g Amo Vinjett Hvedemel

20 g salt

50 g hørfrø

75 g solsikkekerner

25 g gær

1/2 ltr. kærnemælk

1/4 ltr. hvidtøl

Ca. 50 ml vand

 

Pynt: 

Sesamfrø

Birkes

Sådan gør du:

1. Kærnemælken lunes til 37C. Hvidtøl og gær tilsættes. Psik med piskeris til gæren er opløst. 

2. De øvrige ingredienser tilsættes og dejen æltes på maskine eller med håndmixer med dejkroge ved lav hastighed i 5 min. 

3. Lad dejen hvile i røreskålen, lunt og tildækket, i 30 min. 

4. Form dejen til et rugbrød og strø pynten på. Læg brødet i en smørt bageform a ca. 3 ltr. 

5. Lad dejen hæve, lunt og tildækket, til den når formens kant - ca. 1 time (afhængig af dejens temperatur. Er den ikke hævet på 1 time, så bare giv den tid - den kommer). 

 

Bagetid: Ca. 1 time i en 285C forvarmet ovn (varmluft 265C) med en bageplade nederst i ovnen. Sæt brødet i ovnen og skru ned til 180C (varmluft 160C) og hæld samtidig 1 dl varmt vand på bagepladen i bunden af ovnen. Luk ovnen straks. 

Afkøl brødet på en bagerist i 5 min. og pak det så ind i husholdningsfilm - derved slår dampen tilbage og skorpen bliver blød. Foretrækker du en sprød skorpe på rugbrødet, så lad det afkøle helt inden det pakkes ind.

Opskriften kommer fra www.amo.dk

Adsense