Bøfsandwich

  • Hjemmelavet bøfsandwich ja så bliver det vidst ikke bedre. Og denne her smager præsis som den skal og som du kender en bøfsandwich.


     
      


    Ingredienser:

    Bøffer:

    500 g Hakket oksekød
    Smør til stegning

    Sovs:

    3 løg
    3 spsk. mel 
    ½ l oksefond (evt. terning og vand)
    1 spsk. fransk dijonsennep
    1 spsk. ketchup
    1 spsk. engelsk sauce
    1 knsp. cayennepeber

    Ristede løg:

    3 løg
    4 dl Solsikke olie
    salt

    Sandwichboller:

    12 stk.
    1 pisket æg til pensling
    25 g gær
    4 dl lunkent vand
    50 g rørsukker
    50 g margarine
    2 tsk. fint salt
    2 æg
    50 g havregryn
    750 g hvedemel 

    Evt sorte sesamfrø ol. til at pynte bollerne efter pensling

    Fremgangsmåde:

    Start med at lave dejen til bollerne.

    1. Opløs gæren i det lunkne vand
    2. Tilsæt nu alle de andre ingredienser.
    3. Ælt det i 8 min i en røremaskine eller hænderne.
    4. Lad det nu hæve til dobbeltstørelse. 
    4a. Tænd nu ovnen på 225° (ikke varmluft)
    5. Efter endt hævning tages dejen ud på et let meldrysset bord og deles forsigtigt i 12 stykker.
    6. Form forsigtigt runde boller og pensel dem nu med sammenpisket æg.
    7. Læg bollerne på plader med bagepapir eller smurte plader
    8. Bag dem når de er synligt hævede igen i 225° (ikke varmluft) ca 12-15 min.
    9. Når de er færdige sættes de på en rist og køler af.

    Nu er det så bøffernes tur.

    1. Tag det hakkede oksekød og for de 500 g til 4 store kødboller.
    2. Tag en kniv og han bøfferne flade mens du former dem i kanten.
    3. Når det er godt flade krydres de med salt og peber i gode mængder og vendes i en smule mel.
    4. Steg dem nu i en god portion fedtstof til ønsket bruning er opnået.
    5. Fjern nu bøfferne og gør klar til sovsen på panden.

    Sovsen står nu for skud

    1. Resten af fedtstoffet bruges nu til at stege de blødeløg til sovsen.
    2. Skær 3 løg i fine løg cirkler og brun dem af. Ikke ved for hård varme de skal nemlig gerne nå at karamellisere inden de bliver mørke.
    3. Kom nu 3 spsk mel i løgene og rør rigtig godt rundt i dem. 
    4. Hæld nu Oksefon / Vand og terning i og rør godt rundt. 
    5. Indkog nu sovsen så den bliver godt tyk.

    De ristede løg

    1. Kom 4 dl solsikke olie i en lille gryde og skær 3 løg i fine skiver og kom dem alle i på en gang.
    2. Friter dem nu stille og roligt, det tager nemlig noget tid før at de tager lidt farve. Når de begynder på det skal du vende dem i gryden hver minut. Til de har opnået den ønskede styrke.
    3. kom dem nu over på et stykke køkkenrulle så de kan dryppe af. Herpå kommer du salt efter egen smag.


    Servering:

    1. Skær bollen over.
    2. Kom remolade på bollen og læg 2 rødbeder oven på
    3. Hæld nu lidt sovs over og læg bæffen godt tilrette
    4. Kom nu lidt blødeløg eller de restede læg over bøffen og kom 3-4 syltede agurke skiver på
    5. Kom en sjat ketchup og remolade oven på og læg så overbollen på.

    Rigtig god appetit.